Om ejendommen

Bygningen er opført i 1942 og består af 48 andelslejligheder, 1 lejelejlighed og 1 erhvervslejemål (Bellmans Cafeen).

De enkelte andelslejligheder har forskellige størrelser; fra 48 m2 til 65 m2 og har enten et loftsrum eller kælderrum til rådighed for opbevaring. Foreningen råder over et vaskerum, tørrerum, cykelkældre og et storskraldsrum.

Foreningen deler gård med naboejerforeningen, hvis ejendom støder op til 2/3 af gårdarealet. Begge foreninger kan anvende grillområdet (se velkomstmappen for flere detaljer).

Andelsforeningen og naboejerforeningen har indgået et samarbejde med kommunen om gårdfornyelse. Projektet forventer at være færdigt senest i 2018. I denne forbindelse vil der blive oprettet et gårdlaug og et nyt fælles sæt regler for anvendelse af gården.